© Ulf Lolk Larsen
 

"For at udrette store ting må man drømme såvel som handle" - Anatole France

R-medlem til Ny Alliance

Endnu et medlem af Det Radikale Venstre følger strømmen af medlemmer, der skifter sit parti ud med Khaders Ny Alliance. Førstesuppleanten til Det Radikale Venstres hovedbestyrelse, Ulf Lolk Larsen melder sig, ifølge Dagbladet Køge, nu til rækken af afhoppere.

Af Natali Braagaard, TV2 Nyhederne, fredag d. 11. maj 2007.

Førstesuppleanten til Det Radikale Venstres hovedbestyrelse - Ulf Lolk Larsen fra Strøby Egede - valgte i går at melde sig ud af Det Radikale Venstre og ind i Ny alliance.

Årsagen skal ifølge Dagbladet Køge findes i De Radikales nye strategi, "Den anden Vej":

"Ligesom mange andre radikale har jeg i den senere tid savnet en klar strategi for, hvad vi vil som parti. Jeg finder den linje, som partiets ledelse har lagt for at opnå indflydelse på dansk politik, urealistisk, og det er svært at tage seriøst, at Marianne Jelved insisterer på at blive statsminister," siger Ulf Lolk Larsen og fortsætter:

"Det er ikke normal radikal politik at isolere sig politisk, og derfor er det gavnligt, at Naser Khader og Anders Samuelsen har taget initiativ til at gøre op med denne linje."

Ulf Lolk Larsen var for flere år siden folketingskandidat på Lolland, men har ikke været aktiv på det seneste. På partiets sidste landsmøde blev han dog valgt som suppleant til hovedbestyrelsen, og efter flere udskiftninger er han nu blevet førstesuppleant.



"Med familien og vennerne under samme tag"

Læs Christian Nørr's artikel i Berlingske Tidende om huset Ellebo.

"På Lolland bor Ulf og Gregers´ forældre dør om dør og har gjort det i årevis. Nu følger sønnerne efter sammen med deres familier".

Læs mere ...